-
Kør længere: Nyt 71 kWh batteri (netto) øger rækkevidden op til 380 kilometer
-
Oplad hurtigt: Højspændingsbatteri oplader med op til 125 kW
-
Kommer sikkert frem: Intelligent 4MOTION firehjulstræk giver optimalt vejgreb
Volkswagen Erhvervsbiler optimerer rækkevidden på den fuldelektriske e-Transporter. Et større batteri med en brugbar kapacitet på 71 kWh (netto), en forbedret DC-opladningskurve og – som ekstraudstyr – et nyt 4MOTION-firehjulstræk. Med disse nyheder optimerer Volkswagen Erhvervsbiler brugbarheden og effektivitet for den elektriske Transporter, så de er endnu mere relevante for erhvervskunder, der er i gang med en elektrisk omstilling af deres flåde.
Længere rækkevidde, kortere opladningstider – og nu endnu mere alsidig. Den brugbare batterikapacitet for e-Transporter stiger fra 64 til omkring 71 kWh (netto). Det gør det muligt at opnå en rækkevidde på op til 380 kilometer, hvilket er cirka 13 % højere end tidligere. Samtidig er opladningstiderne mærkbart kortere: ved en 125 kW DC-ladestation kan højvoltsbatteriet nu oplades fra 10 til 80 procent på 29 minutter – cirka ti minutter mindre end før, og ti minutters DC-opladning giver omkring 100 kilometer ekstra rækkevidde.
Udvalgte priser for e-Transporter Comfort (kort kassevogn):
136 hk (371 km rækkevidde WLTP): 387.494 kr. (ekskl. moms: 309.995 kr.)
218 hk (353 km rækkevidde WLTP): 399.994 kr. (ekskl. moms: 319.995 kr.)
286 hk (353 km rækkevidde WLTP): 412.494 kr. (ekskl. moms: 329.995 kr.)
Volkswagen introducerer også et nyt firehjulstræk på e-Transporter, der giver bedre trækkraft og stabilitet. 4MOTION-firehjulstræk kan allerede bestilles nu. En standard e-Transporter har elmotoren integreret i bagakslen, men i 4MOTION-versionen kombineres dette med en ekstra elmotor på forakslen. Da de to elmotorer ikke er koblet sammen mekanisk, kan momentet lynhurtigt fordeles mellem for- og bagakslen efter behov og yde bedre vejgreb på mudrede byggepladser, våde veje eller uasfalteret terræn.
4MOTION–firehjulstrækket arbejder tæt sammen med bilens ESP- og antispin-system for yde det bedst mulige vejgreb. Drejningsmoment og bremsekraft kan bruges målrettet for at reducere over- eller understyring, så e-Transporteren holdes sikkert i vognbanen selv under våde forhold, på skiftende vejoverflader eller i sving.
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk