Smugkig på opgraderet ID.3

  • Kvalitet og design løftet til nyt niveau: Volkswagen har lyttet til sine kunder og implementeret mange af deres input i den faceliftede ID.3
  • Volkswagen udvider produktionskapaciteten af ID.3. Fra 2023 skal hovedfabrikken i Wolfsburg sammen med Zwickau og Dresden producere ID.3

Volkswagen præsenterer i foråret 2023 den opdaterede ID.3, der er næste kapitel i Volkswagens elektriske ID.-familie. I forbindelse med introduktionen af den faceliftede ID.3 udvides produktionskapaciteten, så ID.3 fremover produceres på hovedfabrikken i Wolfsburg samt i Zwickau og Dresden i Tyskland. Det sker for at efterleve den høje efterspørgsel efter elbiler i klassen for elektriske kompakte familiebiler.

“Den nye ID.3 vil stå som bevis på, at vi er dedikeret til kvalitet, design og bæredygtighed. Designet fremstår mere modent, og vi har opgraderet materialerne i interiøret”, siger Imelda Labbé, medlem af Volkswagens bestyrelse med ansvar for salg, marketing og eftersalg. I udviklingen af den faceliftede ID.3 inddrog teamet en række forslag fra kunder for at forbedre produktet og løftet standardudstyret: "Vi har altid fokus på vores kunder og deres behov. Derfor lytter vi nøje og fokuserer på at geare vores produktportefølje til deres krav”, tilføjer Labbé.

Den nye ID.3 er udstyret med den nyeste generation af software, som forbedrer systemets ydeevne og er i stand til at modtage over-the-air-opdateringer. Derudover er standardudstyret opgraderet og omfatter nu en 12” touchskærm (30,5 centimeter), et udtageligt bagagerumsgulv og en midterkonsol med to kopholdere.

Funktioner som Plug & Charge og den intelligente e-ruteplanlægning i navigationssystemet gør opladning i den nye ID.3 endnu mere bekvem. Volkswagen bruger den nyeste generation af assistentsystemer i ID.3 såsom Travel Assist med swarmdata og Park Assist Plus med hukommelsesfunktion.

“En del af vores mission hos Volkswagen er at tilbyde state-of-the-art teknologier og innovationer på tværs af alle modeller, inklusive de mindre modeller. ID.3 står som et godt eksempel på dette, når det drejer sig om nye komfort- og assistentsystemer, hvor vi tager det næste skridt på vejen til automatiseret kørsel med brug af swarmdata i den nyeste Travel Assist”, forklarer Kai Grünitz, medlem af Volkswagens bestyrelse med ansvar for udvikling.

Den faceliftede ID.3 har premiere til foråret og forventes introduceret i løbet af sommeren 2023.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk